Zymurgorium
Zymurgorium Sloe Gin
Zymurgorium Sloe Gin
Del
Specifikationer
Specifikationer
40% vol.
500 ml
Zymurgorium
England
Bæredygtighed
Bæredygtighed
Destilleret på fortrinsvist lokale ingredienser.
Ingredienser udvalgt ud fra mindste CO2 aftryk.
Beskrivelse
Beskrivelse
Zymurgorium Sloe Gin er lavet med inspiration i en gammel familieopskrift. Det er en dejlig gin lavet på lokalhøstede slåen fra det nordvestlige England. De bliver høstet fra området omkring Manchester Green Belt, Delamere Forest, Macclesfield, Pennines, samt Lancashire. Ginnen er destilleret på Zymurgoriums egen honningbaserede Manchester Vodka.
Slåensaften bliver først presset, hvorefter skrællen bliver blandet i for at ligge i blød i 6-9 måneder. Denne gin er lavet med mindre sukker end andre slåen gins, men et højere indhold af slåen. Dette giver den en rigere smag af kryddernoter og blomme.
Ginnen kommer direkte fra Manchesters første gindestilleri. Deres vision er at prøve nye og anderledes ting, udfordre smagsløgene, og nytænke hvad der skal i en gin. Blandt de 20 hemmelige botanicals i deres originale gin, er flere aldrig før set i gin.
Zymurgorium har et mål om at gøre god gin mere udbredt og mangfoldigt. Derfor er priserne på deres produkter også virkelig gode. Et andet mål de har, er at have en bæredygtig produktion. Det praktiserer de ved at bruge fortrinsvist lokale råvarer, og finde de ingredienser med det mindste CO2-aftryk. Derudover går de op i hvordan deres produkter transporteres. De eksperimenterer hele tiden med at finde nye og mere miljørigtige måder at skabe og distribuere deres produkter.
Navnet Zymurgorium kommer fra en sammentrækning af to andre ord. “Zymurgi” er et begreb indenfor videnskabelige fermenteringsprocesser, og “Emporium” er et ord for en butik, der sælger diverse småting.
Zymurgorium Sloe gin formår at bringe essensen af Manchester frem med dens unikke søde og krydrede noter. Den passer super godt sammen med Bermondsey Tonic. Det er en forholdsvis anonym tonic, der er lavet til at give plads til at man kan virkelig smage alle de skønne noter fra denne unikke gin.
Prøv opskriften
Vores Slåen Med Bobler opskrift er lavet med Zymurgoriums skønne slåen gin, og MG tonica. De er et lækkert match, der giver en let og forfriskende gin og tonic, med dejlige bobler og en sød og krydret smag af slåen.
MG Tonica kommer fra Spanien, og er en citruspræget tonic med en god kulsyre. Den er meget frisk i det, og har en let tørhed og livlige bobler.